Cycling
Cycling er nok, for øjeblikket, den hurtigst voksende motionsform i Danmark. Det hele er bygget op omkring stationære cykler, som man selv kan regulere belastningen på og dermed effekten i træningen. Man kan altså variere sin træning i det uendelige.
For at øge intensiteten i træningen, foregår det i et lokale med flere andre ligesindede, en top-motiveret instruktør, og en masse rigtig god musik!
Under en cycling time kan man blive udsat for at skulle forestille sig en hyggelig køretur i det fri, en enkeltstart, et landevejs løb, eller en tur på stranden eller i skoven. Kun instruktørens fantasi sætter grænserne, og lever man sig ind i forestillingen får man virkelig noget ud af det!
Man kan, om man vil, presse sig længere ud end man egentlig havde turdet håbe på, og kan efter hver time man deltager mærke en klar forskel i benene og på konditionen.
Samtidig er Cycling en sikker motionform, hvor der kun sjældent opstår nogen form for skader.
Der anvendes specielle cykelsko til cyklerne, som selvfølgelig kan lånes. Husk også et håndklæde og vand til timen.
